Djokovic ansætter tysk tennislegende som træner

Tyske Boris Becker har sagt ja til at træne verdensranglistens nummer to, Novak Djokovic.

Djokovic ansætter tysk tennislegende som træner

Det tyske tennisikon Boris Becker skal højst overraskende være træner for verdenstoeren Novak Djokovic. Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Fra midten af januar mødes Becker og den serbiske tennisstjerne for at forberede sig til årets første grand slam-turnering, Australian Open, hvor Djokovic er forsvarende mester.

- Jeg er meget begejstret over at have fået muligheden for at arbejde med Boris. Han er en ægte legende, udtaler Djokovic ifølge dpa i en pressemeddelelse.

Boris Becker ser også frem til at samarbejde med serberen.

- Jeg er stolt over, at Novak har spurgt mig, om jeg vil være hans træner, udtaler Becker.

Boris Becker blev verdenskendt, da han i en alder af bare 17 år vandt Wimbledon i 1985. Tyskeren nåede i alt at vinde 49 ATP-titler i sin karriere - heriblandt seks grand slam-titler.

/ritzau/dpa

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.