Odense

DM-bronze til Aalborg-løberen Thomas Søndergaard

{ ODENSE: Thomas Søndergaard fra Aalborg Øst Road Runners løb i mål til bronzemedaljen, da der søndag blev afviklet DM på marathondistancen i Odense. Han gennemførte de lidt over 42 kilometer i tiden 2.23.26 timer, og det var halvandet minut efter vinderen, Søren Palshøj fra Herning. Steen Pedersen, Køge, snuppede sølvmedaljen i tiden 2.23.09 timer. Thomas Søndergaard havde satset på at vinde DM-guldet, og han førte også efter 32 kilometer, hvor Søren Palshøj og Jeppe Farsø, Herning, overhalede ham. Omkring de 36 kilometer gled Steen Pedersen, Køge, også forbi aalborgenseren, der dog fik sig presset forbi Køge-løberen igen knap to kilometer senere, og Thomas Søndergaard holdt derefter godt fast i tredjepladsen. jeri