DM-favoritter vandt lokalopgør

FREDERIKSHAVN:De store favoritter til DM guldet i herrernes floorball, Hot Shots fra Brønderslev, hentede endnu en sejr, da holdet lørdag spillede lokalopgør på udebane mod frederikshavnerklubben FC Outlaws og sejrede med 5-2. To hurtige mål i de sidste 20 sekunder af anden periode blev dog afgørende for kampen, da Outlaws ellers efter flot fight havde udlignet til 2-2, men Brønderslevs svensker David Carlsson nettede to gange, og så var det svært for hjemmeholdet. Til gengæld var der succes for Outlaws, der i sin tredje sejr i lige så mange kampe, totalt udspillede gæsterne fra Esbjerg og vandt med 21-0. Kampens helt store spiller var Karen Vester, der scorede syv mål og leverede fire assists. ols