DM for kokke på søndag

Køkkenchefen på Ruths Hotel i Skagen er en af favoritterne til at vinde

Dennis Juhl Jensen er blandt favoritterne til at blive årets kok. Pr-foto

Dennis Juhl Jensen er blandt favoritterne til at blive årets kok. Pr-foto

SKAGEN:Køkkenchefen på Ruths Hotel, Dennis Juhl Jensen, er med odds 4.00 i et tæt felt favorit hos Dansk Spils odds-sættere ved DM for kokke på søndag.

Konkurrencen om titlen som Årets Kok finder sted på fødevaremessen Copenhagen Food Fair i Bella Center.

Dennis Juhl Jensen skal dyste mod ni andre talentfulde kokke i kampen om den hæderfulde titel som årets kok.

- Jeg er oppe imod nogle hårde hunde, der er dygtige indenfor deres felt. Men jeg ville ikke stille op, hvis ikke jeg mente, jeg kunne vinde, siger Dennis Juhl til fagbladet 3F.

I finalen har deltagerne knap seks en halv time til at tilberede en tre-retters menu, der skal feje benene væk under dommerpanelet. To af retterne er forberedt på forhånd, mens hovedretten skal tilbederes af råvarer fra en hemmelig kasse, deltagerne først får udleveret på finaledagen.

- Hovedretten er klart det mest nervepirrende at skulle lave for os alle sammen. Der er mange ting, der kan gå galt, men jeg stiler selvfølgelig efter at lave noget sindssygt godt, siger Dennis Juhl til fagbladet 3F.

Tidligere har velrenommerede kokke som Rasmus Kofoed fra restauranten Geranium vundet titlen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.