Værløse

DM-guld til Aalborg-duo

VÆRLØSE: Aksel Nielsen og Susanne Nielsen, begge Aalborg Triathlon, vandt søndag guld ved DM i duathlon, der blev afviklet i Værløse. 32-årige Aksel Nielsen forsvarede dermed den DM-titel, han vandt i fjor, og han stillede også op med en solid ballast i Værløse takket være en sejr i en hård konkurrence i Horsens i sidste uge. Under søndagens DM-konkurrence førte Aksel Nielsen stort set fra start til mål på ruten, der bød på 10 kilometer løb, 40 kilometer cykling og fem kilometer løb. Hos kvinderne sikrede Susanne Nielsen sig DM-guldet på en flot slutspurt, og DM-triumfen kom for hendes vedkommende noget mere uventet, da hun blot har været eliteløber i én sæson.jeri