Frederikshavn

DM i cheerleading i Arena Nord

FREDERIKSHAVN:Lørdag fra klokken 13 til 17.30 afholdes det tredje officielle Danmarksmesterskab i cheerleading, denne gang i Arena Nord. I alt 27 hold vil være repræsenteret og dyste i fire forskellige kategorier inden for tre forskellige aldersgrupper. Med i konkurrencen er også det lokale Team Jam, som består af 14 kvinder og tre mænd. Holdet vandt sidste år DM, og må siges at være i skarp træning, da det netop er hjemvendt efter deltagelse i de amerikanske mesterskaber. Cheerleading består af stunt, pyramider, kast, spring-gymnastik, spring, råb og koreografi.