DM i distance-ridning hos VROR

De sejeste ryttere og heste rider en tur på 128 km i Løkken og omegn

Heste 3. september 2004 06:00

VRENSTED: Vrensted og Omegns Rideklub (VROR) og Dansk Rideforbund arrangerer igen i år Dansk Mesterskab i distanceridning. Det foregår på lørdag fra om morgenen til om aftenen - rytterne skal være i mål kl. 21.18 for at overholde minimumstiden 10 km i timen. Men allerede fra torsdag trækker ryttere og hjælpere fra nær og fjern til Vrensted. I alt deltager der 80-90 ryttere fra hele landet. 128 km-klassen starter først, derefter 86 km, 61 km, og 45 km og 25 km-klassen. Søndag morgen er præmieoverrækkelse for internationale klasser, 86 km og 128 km, som er Dansk Mesterskab. - Heste i de høje klasser skal stille til endelig dyrlægekontrol dagen efter. Den nok fornemste præmie - bedste kondition - tildeles først dagen efter, hvor hestenes befindende efter de hårde ridt bedømmes endeligt, fortæller Ingrid og Anders Skjøth fra VROR. Ruten på 128 km gennem terrænet fra Vrensted sydover, gennem Blokhus Klitplantage og langs stranden nordpå. - Den lange rute har fem dyrlægekontroller under ridtet, og flere sløjfer på ruten bringer rytterne til de to kontrolposter i Fårup Sommerland og ved hovedvejen syd for Løkken. Langs veje og stier i terrænet kan man se kalk-pletter og skilte med mystiske km-oplysninger. Det er ruteafmærkninger for rytterne, som dels rider med kort, men også efter afmærkningerne. Vi er mange lodsejere stor tak skyldig for deres velvilje. I mesterskabsklassen er foreløbig syv deltagere, som kommer fra både Vendsyssel og resten af landet. - Sidste år vandt Annette Haurum og araberen Mahimm fra Åbenrå. De var 15 timer undervejs på 160 km omkring Dronninglund og med i alt tre timers hvil indlagt. De vandt også titlen "bedste kondition" og deltager med seks andre i Dansk Mesterskab i Vrensted. Vi holdt sidst DM i 2000, hvor sønderjyske Annette Haurum og Mahimm ogsåvandt. Udover DM rides to klasser internationalt, og de nationale ryttere starter på ruter på 24 km, 45 km og 61 km - Dermed kan man lørdag møde talrige ryttere både på stranden og i baglandet. Vores fantastiske landskab er et trækplaster, som rytterne gerne kører langt for at opleve.dving

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...