DM i hund

Danmarks sødeste hund kåres

De indledende skridt i kampen om at blive Danmarks sødeste hund bliver taget i den kommende uge. Det er Dyrenes Beskyttelse, der sammen med magasinet Vi med Hund fra på mandag drager landet rundt for at finde deltagere til konkurrencen. En turne der dog kommer forbi Aalborg. Alle hunde- uanset race, størrelse og alder - kan deltage i konkurrencen. Det eneste kriterium for at være med i udvælgelsen er, at hunden er i snor! Aalborg 11. august Dommerpanelet kommer til Aalborg fredag 11. august, hvor sangduoen Sussi og Leo, chefredaktør for Vi med Hund, Anna Grue og en lokal repræsentant for Dyrenes Beskyttelse skal udvælge de ti nordjyske hunde, der går videre sammen med 40 hunde fra de andre fire, der får besøg af konkurrencen. Billeder af de 50 hunde, som udvælges til at deltage i finalen, bliver lagt til afstemning på www.danmarkssodestehund.dk. De 12 hunde, der får flest stemmer, inviteres til fotosession i København og bliver månedens hund i en familiekalender, som sættes til salg i efteråret 2006. Afstemningen starter lørdag den 12. august og slutter onsdag den 23. august. I Aalborg går det løs fredag den 11. august kl. 15 i Kildeparken. Indgang via Gammel Kærvej.