DM i motorsport til årets græsbaneløb

N.O. Jensens løb for syvende gang

N.O. Jen­sen græs­ba­ne­løb i Gand­rup er ble­vet et til­løbs­styk­ke med del­ta­gel­se af kø­re­re fra både ind- og ud­land.Ar­kiv­fo­to: Tor­ben Hansen

N.O. Jen­sen græs­ba­ne­løb i Gand­rup er ble­vet et til­løbs­styk­ke med del­ta­gel­se af kø­re­re fra både ind- og ud­land.Ar­kiv­fo­to: Tor­ben Hansen

GANDRUP:Feltet af kørere til det syvende N.O. Jensen Græsbaneløb er nu på plads og Sports Motorklubben Gandrup garanterer, at der bliver smæk for skillingen. Løbet er vokset støt gennem årene, både hvad angår deltagerantal fra ind- og udland, samt publikumsdeltagelse. I år er hovedattraktionen Danmarksmesterskabet for 500cc. Sport Sidevogne. Et mesterskab der har været gemt væk i den støvede skuffe i over 30 år, men som de senere år har fået en renæssance især blandt de lidt yngre kørere. Nyere MC mærker samt mulighed for deltagelse i løb i udlandet har givet denne særlige form for motorløb et løft. Sports Motorklubben Gandrup tegner sig for de fem ud af seks deltagende par, og muligheden for det første danske mesterskab til klubben er i høj grad indenfor rækkevidde. Blandt de øvrige deltagere i årets græsbaneløb kan nævnes Sport Motorklubben Gandrups to VM og EM deltagere, nemlig Henrik Grynnerup i 500cc. Special klassen samt Jan Boddum i Short Track klassen. To lokalmatadorer der i år har repræsenteret klubben Internationalt i selskab med den absolutte elite. Græsbaneløbet er altid 10. september på en stor mark syd for Gandrup ned til Fjorden, og lokale foreninger står for arrangementet, ligesom overskuddet deles ligeligt mellem foreningerne.