DM-puslespil tæt på at være samlet

AALBORG: - De fire DM-semifinalister kan definitivt blive fundet, hvis vi slår Gentofte kombineret med sejr til Marienlyst hjemme over Middelfart, siger Thomas Pedersen, cheftræner for HIK Aalborgs mænd i Elitedivisionen i volleyball. HIK-tropperne, der må undvære den afbudsramte kantspiller Thomas Bach, skal i dag en tur til Gentofte, der ligesom Middelfart halter fire point efter SK Århus på fjerdepladsen i slutspillet. - Centerspilleren Jens Pedersen er tilbage i fuld vigør efter sin langtidsskade, og bliver det til favoritsejre i denne runde, så er det blot slutplaceringerne i Top-4, der spilles om. Vi vil helst møde DHG Odense i en DM-semifinale, forklarer Thomas Pedersen. Nummer ét i slutspillet møder nummer fire i den ene DM-semifinale, mens den anden står imellem nummer to og tre. Lige nu står Marienlyst til at få SK Århus som modstander, mens HIK Aalborg står til DHG Odense. På torsdag får HIK besøg af SK Århus i Aalborg Stadionhal.jeri