DM-revanche i Aars

Jutlander Bank Grand Prix byder på et stærkt felt i Aars

Thyboen Michael Vakgren har tidligere vundet gadeløbet i Aars. Arkivfoto: Claus Søndberg

Thyboen Michael Vakgren har tidligere vundet gadeløbet i Aars. Arkivfoto: Claus Søndberg

CYKELSPORT:Der er lagt op til en mesterskabsrevanche, når den ottende udgave af Jutlander Bank Grand Prix torsdag aften køres med start og mål i centrum af Aars.

Det hårde gadeløb, der afvikles over en times kørsel foruden tre ekstra omgange med mål på brostenene i Aars, har nemlig deltagelse af alle tre medaljetagere fra de danske mesterskaber i landevejscykling, der blev afviklet weekenden inden starten på årets Tour de France.

Den danske mester, Michael Mørkøv fra Quick Step Floors, deltager for første gang i det nordjyske gadeløb, og han får hård konkurrence fra sølvvinderen Nicklas Larsen fra Team, Viru Cycling, bronzemedaljevinderen Michael Carbel ra Fortuneo-Samic og såmænd også manden på den utaknemmelige fjerdeplads, Michael Brøchner fra Team Holowesko - han vandt sidste år UCI-løbet Grand Prix Himmerland Rundt, der har samme målområde.

Starten går i Aars klokken 18.30, og løbet forventes færdigt cirka 19.40.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.