DM-titel til Sæby HK

Klubbens kvinder vandt titlen i beach handball

Jens Ole Pedersen
Mette Kjærsgaard og kompagni fra Sæby HK strøg til tops ved DM i beach handball.Arkivfoto: Peter Broen
Håndbold 22. juni 2014 13:20

SÆBY: På Kerteminde Nordstrand sikrede Sæby HK sig det danske mesterskab i beach handball for kvinder, da det blev til en finalesejr på 2-0 over Nykøbing FH.

I kampen om bronze vandt Roskilde over BK Ydun 3 efter shoot out.

Sæbynitterne anført af Mette Kjærsgaard og med den tidligere FfI- og Fox-keeper, Hanne Frandsen, som træner, gjorde holdet rent bord i turneringen.

I den indledende pulje blev det til tre sejre, hvorpå kampene i kvart- og semifinalen også blev vundet, og endelig blev det en sikker 2-0 sejr i DM-finalen over Nykøbing FH.

Også Vendsyssel Håndbold deltog i finalestævnet, og de gik også sejrrigt igennem puljespillet, men i kvartfinalen blev holdet besejret 2-1 af de senere finaledeltagere fra Nykøbing FH.

Hos herrerne mødtes SUS Nyborg og GOG Håndbold i et fynsk lokalbrag. Kampen var en sand finale værdig og blev afgjort i shoot out, hvor SUS Nyborg satte GOG Håndbold på plads og tog DM-titlen. Bronzekampen stod mellem holdkammeraterne HEI og HEI 2, og også denne kamp måtte ud i shoot out, hvor HEI trak sig sejrrigt ud.

Endelig tabte Horne KFUM’s kvinder finalen for oldies til TPI-Odense.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...