DM-vært i judo

Danmarksmesterskabet i judo skal afgøres i Brønderslev. Brønderslev Judoklub Kauri har sikret sig afholdelsen af DM for hold i judo.

Per Christensen står i spidsen for at arrangere mesterskabet. Foto: Kurt Bering

Per Christensen står i spidsen for at arrangere mesterskabet. Foto: Kurt Bering

Mesterskabet, som vil være åbent for publikum, vil løbe af staben lørdag 26. marts 2011 i Vendelbohallen i Serritslev. - Vi har i gennem længere tid, været i drøftelse med Dansk Judo Union, som nu endeligt har bekræftet at vi får afholdelsen af Danmarksmesterskabet for hold. Det er en stor ære, at vi nu bliver tilgodeset på denne måde, siger formand Erik Engelund og fortsætter: - Det bliver en unik mulighed for at se judo på højt niveau, hvor kampene kan være overstået i løbet af sekunder". Den tidligere ungdomslandsholdstræner Per Christensen, som i øvrigt er individuel danmarksmester, er i spidsen for at arrangere mesterskabet. - Vi vil ligge os i selen for at lave et mindeværdigt mesterskab, og håber der vil komme mange for at se med. Det er ikke hver dag man får chance for at se judo på dette niveau i Brønderslev, siger Per Christensen. Vi forventer os meget af Kauri/Ørsø samarbejdet og håber det bliver til medaljer", fortsætter en beskeden Danmarksmester. Der vil i øvrigt være gratis adgang for tilskuere. Programmet er under udfærdigelse og vil blive offentliggjort så snart det er muligt.