DMI: Her får Nordjylland vildt blæsevejr i nat

Vindstød af stormstyrke kan ramme landsdelen mandag aften

Kraftigt blæsevejr er på vej mod Vestkysten. Arkivfoto: Bente Poder

Kraftigt blæsevejr er på vej mod Vestkysten. Arkivfoto: Bente Poder

NORDJYLLAND:Hold på hat og briller!

Mandag aften bliver en særdeles våd og blæsende omgang i Nordjylland, og især Vestkysten kan forvente voldsomt vejr med vindstød op til stormstyrke.

Det oplyser vagthavende meteorlog Bolette Brødsgaard fra Danmarks Meteorologiske Institut/DMI.

- Allerede nu er der hård vind og lidt kuling ved Hanstholm, og det tiltager i løbet af aftenen til hård kuling. Fra sen aften kan der komme vindstød af stormstyrke - vindstød op til 25 meter i sekundet, fortæller hun.

- Det starter i Thy, men breder sig i løbet af natten langs Vestkysten, fra Skagen og ned mod Hvide Sande, tilføjer meteorologen fra DMI.

Den voldsomme blæst fra vest aftager lidt ind over land, men vil dog stadig være kraftig.

Samtidig vil det regne, så det bliver en våd og stormfuld nat.

De kraftige vindstød kan medføre knækkede grene, og hvis man har løse genstande i haven - for eksempel trampoliner - vil det være en god idé at fjerne dem eller sikre dem på anden vis.

Tirsdag formiddag begynder blæsten så at aftage, lyder meldingen fra DMI

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.