DMI: Sådan bliver efterårsvejret

Halvkold og småblæsende uge venter Nordjylland, ifølge vejrudsigten

Peter Witten
Du kan godt gå tur langs stranden i den kommende uge, men husk at tage godt med tøj på. Her et glimt fra en tidligere kølig efterårsdag i Blokhus. Arkivfoto: Claus Søndberg
Nordjylland 9. oktober 2016 15:15 - Opdateret 9. oktober 2016 15:29

NORDJYLLAND: Der er ingen grund til at hente de korte bukser frem fra klædeskabet, for den kommende uge bliver halvkølig, melder DMI.

- Det bliver en gråvejrsuge uden ret meget sol, men med nogen regn og byger, siger vagthavende meteorolog Mogens Rønnebek fra DMI.

Et lyspunkt er dog, at regnen skulle dryppe af efter søndag og mandag. Fra tirsdag skulle det holde tørt, men dog med skyer og frisk østenvind.

Temperaturerne vil ligge på omkring 10 grader om dagen og fem-otte grader om natten, forventer meteorologen fra DMI.

Som ikke umiddelbart kan få øje på lunere temperaturer i den nærmeste fremtid.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...