DMI: Sådan bliver regattavejret
Regatta i Aalborg bliver en våd omgang, ifølge vejrudsigten
Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:05
NORDJYLLAND: Aalborg Regatta bliver en våd omgang i mere end én forstand.
Vejret i Nordjylland vil være præget af regnbyger, især lørdag og søndag, og nogle steder i landsdelen kan der komme kraftig regn, forventer Danmarks Meteorologiske Institut/DMI.
- Fredag kan der komme nogen sol, måske en byge eller to, siger vagthavende meteorolog Trine Pedersen fra DMI.
Lørdag og søndag bliver mere våd.
- Det holder i hvert fald ikke tørt, understreger meteorologen.
Både lørdag og søndag tager bygerne til i løbet af eftermiddagen. Og lokalt kan nogle af bygerne blive kraftige.
Torsdag var der dog forskellige prognoser, så præcist hvor kraftigt regnvejret bliver, er endnu usikkert.
Rigtigt skybrud forventer DMI ikke, men det vil nok være en god idé at medbringe paraply og regntæt jakke, hvis man skal til regatta.
Temperaturerne vil ligge omkring 18-20 grader.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.