Nordjylland

DMI: Varmen fortsætter - men så...

Er du ved at dejse om i lummervarmen, så er det godt nyt forude

Sommervejret fortsætter, så der bliver gode muligheder for at tage på stranden. Arkivfoto: Per Kolind

Sommervejret fortsætter, så der bliver gode muligheder for at tage på stranden. Arkivfoto: Per Kolind

NORDJYLLAND:Er du ved at blive bims af lummervarmen, er der godt nyt.

Efter endnu et par lune dage i Nordjylland begynder temperaturen så småt at falde. Det viser prognoserne hos DMI.

- Søndag, mandag og tirsdag vil temperaturerne ligge på 20-25 grader, men fra onsdag bliver det lidt køligere, siger vagthavende meteorlog Anja Bodholdt fra DMI.

De seneste dage har mange nordjyder svedt og svedt i lummervarmen med temperaturer godt over 25 grader.

- Det er en fugtig varme, fortæller Anja Bodholdt, som opfordrer folk til at drikke rigeligt med vand, når det er så varmt.

Det flotte sommervejr med masser af sol fortsætter altså, men med faldende temperaturer fra midt på ugen. Og fra næste weekend ser det ud til, at vejret bliver mere ustadigt, ifølge de foreløbige prognoser, oplyser meteorologen fra DMI.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.