Vejret

DMI varsler om skybrud flere steder søndag aften

Byger fra Holland og Nordtyskland rammer Sønderjylland ved 17-tiden og bevæger sig derefter nordøst over.

Ifølge DMI kan følgende området blive ramt: Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, Fyn, København og Nordsjælland, Sønderjylland, Billund, Odder, Trekantsområdet, Samsø, Esbjerg, Fanø, Vejen, Horsens og Hedensted. (Arkivfoto).

Ifølge DMI kan følgende området blive ramt: Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, Fyn, København og Nordsjælland, Sønderjylland, Billund, Odder, Trekantsområdet, Samsø, Esbjerg, Fanø, Vejen, Horsens og Hedensted. (Arkivfoto).

KØBENHAVN:Der er søndag aften risiko for skybrud flere steder i landet.

Det oplyser DMI, der råder til at være opmærksom på, at vand kan samles i lavtliggende områder som eksempelvis kældre og vejbaner.

Bygerne, der potentielt kan indeholde voldsomme regnskyl, kommer fra Holland og Nordtyskland i løbet af eftermiddagstimerne.

- Vi forventer, at det rammer Sønderjylland ved 17-tiden, og så bevæger de sig videre mod nordøst over Fyn og Sjælland i de tidlige aftentimer.

- Det er lidt usikkert, hvor kraftige de her byger bliver. Men der er risiko for, at der lokalt kan være skybrud i de her byger, siger vagtchef hos DMI Thyge Rasmussen.

Et skybrud er defineret ved, at der falder mere end 15 millimeter vand på 30 minutter.

Ifølge DMI kan følgende området blive ramt af skybrud: Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, Fyn, København og Nordsjælland, Sønderjylland, Billund, Odder, Trekantsområdet, Samsø, Esbjerg, Fanø, Vejen, Horsens og Hedensted.

Nordjyllands Beredskab kommer på Twitter med en opfordring til de nordjyske borgere.

- Brug eftermiddagen på at få fastgjort trampolinen og få sikret de træer, der står usikkert efter sidste storm. Flyt også løse genstanden indenfor i skuret, skriver beredskabet.

Trekantsområdets Brandvæsen opfordrer på Twitter folk til at kontrollere afløb for blade med videre, så vandet har de bedste betingelser for at løbe væk.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst