DMI varsler snestorm over Nordjylland

Rammer Nordjylland tidligt tirsdag eftermiddag, siger meteorologerne. Opdateret kl. 16.17.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Nordjylland har været den koldeste landsdel i Danmark, der har haft det koldeste halvår i 14 år. Arkivfoto: Peter Langkilde

DMI har udsendt et varsel om, at en ny snestorm er på vej mod Nordjylland. Der vil der falde omkring 20 centimeter sne i løbet af et døgn. Det oplyser vagtchefen hos DMI. Allerede natten til tirsdag begynder det at sne i Nordjylland, hvor der kan falde omkring fem centimeter. Tirsdag morgen vil der så være et kort afbræk i vintervejret, inden det for alvor går løs. Sneen fyger - Fra omkring middag og frem til midnat vil der falde omkring 10 centimenter sne, samtidig med at det vil blæse. Så der vil også forekomme snefygning, forklarer vagtchef hos DMI, Mogens Grønnebek. Selvom mængderne af nysne i denne omgang ikke er så store, så kan blæsten stadig give store problemer, fordi der i forvejen ligger en del sne, forklarer vagtchefen. Snestormen slipper først grebet om Nordjylland i løbet af onsdagen.