DMI varsler store mængder regn over Nordjylland

Der kan falde op mellem 30 og 50 millimeter regn i løbet af onsdagen frem til klokken 23, lyder det i varslet fra DMI

Jens Hukiær
Arkivfoto: Torben Hansen
Nordjylland 6. september 2017 12:25 - Opdateret 6. september 2017 12:30

NORDJYLLAND: Voldsomt vejr i form af regnvejr med masser af millimeter vand samt risiko for torden og lyn.

Nogenlunde sådan er varslet for hele Nordjylland i de kommende timer.

Fra morgenstunden lød varslet fra Danmarks Meteorologiske Institut, at der var risiko for kraftig regn i flere områder i Nordjylland - nemlig i hele Himmerland, Storaalborg, Jammerbugt kommune.

Varslet betyder, at der stedvis kan falde mellem 30 og 50 mm, og det kan medføre oversvømmelser og nedsat sigtbarhed for bilister.

Det er i seneste varsling ændret til, at det voldsomme vejr kommer i de nævnte kommuner, og at der yderligere er risiko for samme voldsomme nedbørsmængder i hele det øvrige Nordjylland - altså Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev samt Læsø kommuner også. På Læsø kommer regnen ifølge varslet lidt senere.

Varslet gælder frem til klokken 23 onsdag aften.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...