Landbrugspolitik

DN: Grønt værktøj kan sikre miljøet i Limfjorden

Landmænd kan lægge jord om til natur og få kompensation

Ordningen er også relevant i forhold til Limfjords-oplandet.Arkivfoto: Martin Damgård
Ordningen er også relevant i forhold til Limfjords-oplandet.Arkivfoto: Martin Damgård Pressefotograf Martin Damgård

NORDJYLLAND: Aftalen om reform af EU’s fælles landbrugspolitik indebærer, at landmænd, der ønsker at lægge landbrugsjord om til natur kan modtage en engangskompensation, dog på betingelse af, at de fraskriver sig muligheden for at dyrke arealet igen, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.

Ordningen kan være interessant i Nordjylland, hvor vandplanerne, der netop er sendt i høring, lægger op til, at arealer omkring Limfjorden skal tages ud af drift.

Det mener landbrugsfaglig medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, Rikke Lundsgaard:

- I DN tænker vi på Tøndermarsken, men det er bestemt også relevant i forhold Limfjords-oplandet og overalt, hvor natur- og landbrugsinteresser i konflikt. Alternativet ved Limfjorden er, at der skal lægges yderligere begrænsninger på det øvrige landbrugsland.

Mulige modeller

DN’s målsætning er, at 200.000 hektar landbrugsareal på nationalt plan skal tages ud til natur.

Det er der slet ikke penge til i landbrugsreformen, erkender Rikke Lundsgaard.

- Men man kan tænke sig forskellige modeller: enten at købe jord op, men med priser på 150.000 kroner pr. hektar rækker pengene ikke langt. I stedet kunne man give landmændene kompensation for lavere udbytte, eller lave en 20-årig afdragsordning, hvor det sikres, at landmændene fortsat kan få hektarstøtte.

Rikke Lundsgaard er godt tilfreds med det værktøj, der er kommet til rådighed.

- Men der er da også det eneste positive i reformen. Målsætningen om, at landbruget skal være grønnere, komme næppe til at få effekt i Danmark, for vi kan forudse, at efterafgrøder - som i forvejen er et krav og i Danmark og yderligere bliver med de nye vandplaner - vil kunne tælle med. Det samme med randzonerne og § 3-områderne (de beskyttede naturområder, red.)

Der bliver også grænser for det grønne i det øvrige Europa, forudser hun, for 35 pct. af landbrugsarealet er på forhånd undtaget. Det gælder f.eks. alle brug under 15 hektar og områder med meget skov som Finland og Sverige.

Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen, mener, at fødevareminister Mette Gjerskov har kæmpet godt for det grønne og at der skabt en reel mulighed for at give naturen et løft.

- Det er helt afgørende, at naturen får mere plads, og det redskab ligger nu i støtteordningerne. Vi har derfor en klar forventning om, at de dårligste landbrugsjorder nu købes permanent ud af landbrugsdriften til uvurderlig gavn for naturen. Men det er den danske regering, der skal kæmpe det slag, siger hun.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden