DN klager over ny sendemast
Foreningen er utilfreds med kommunal tilladelse
Opdateret 17. maj 2022 kl. 11:57
FLADE: - Der er en mærkelig mangel på sammenhæng mellem det, der står i lovgivningen, og det, politikerne beslutter.
Det mener Dorethe Olsen, bestyrelsesmedlem i DN Morsø. I bestyrelsen er man stærkt utilfredse med, at Morsø Kommunes udvalg for teknik og miljø onsdag besluttede at give Radio Limfjord tilladelse til at opsætte en ny sendemast på Salgjerhøj til erstatning for den mast, der står der i forvejen.
Den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening bebuder, at man agter at sende en klage over afgørelsen til Miljø- og Fødevarenævnet.
- Fredningsbestemmelserne for Hanklit og Salgjerhøj er fuldstændig klare. Der står sort på hvidt, at der ikke må sættes master op. For os at se er det ikke et argument, at der står et luftmeldetårn og en mast i forvejen. Luftmeldetårnet blev sat op inden fredningen i 1966, og det er en forsømmelse fra kommunens side, at det ikke blev fjernet, da funktionen ophørte i 2004, siger Dorethe Olsen.
Hun undrer sig over det, som hun betegner som "hjemmeblindhed" - at politikerne i Morsø Kommune efter hendes mening ikke har øje for de enestående værdier, der findes på øen.
- Når man har besøg af folk udefra, som ser området ved Salgjerhøj for første gang, så er de helt forundrede over, at der findes noget så fantastisk her i Danmark, påpeger hun.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.