Dobbelt cavlingvinder fylder 50

Anders-Peter mathiasen fylder søndag 50 år.

Anders-Peter mathiasen fylder søndag 50 år.

¤Anders-Peter Mathiasen, journalist og dobbelte vinder af Cavling-prisen, Aurikelvej 18, Frederiksberg, fylder søndag 50 år. Det er selvsagt de færreste journalister, der oplever at få den fornemste danske journalistpris, Cavling-prisen. Anders-Peter Mathiasen er en af de meget få journalister, der har fået prisen mere end en gang. Og hvem ved, måske får han på et tidspunkt en til, for Anders-Peter Mathiasen har forhåbentligt mange gode journalistår i sig endnu. Anders-Peter Mathiasen er født i Århus. Han voksede op i Herning og nåede at tage bifag i historie fra Århus Universitet, før han blev journalist i 1986. Han har arbejdet på TV-avisen, Jyllands-Posten og Politiken, men det er som journalist på Ekstra Bladet, han fik cavling-prisen både i 1989 og i 2005. Begge gange fik han prisen for afsløringer, der kastede et dårligt lys over politiets arbejde. I 1989 afdækkede Anders Peter Mathiasen sammen med kollegaen Jeppe Juhl en lang række misforhold i Stadsarkitektens Direktorat under Københavns Kommune. Den principielle sag var blevet henlagt af politiet og af de kommunale myndigheder. I 2005 blev Anders Peter Mathiasen igen Cavling-vinder, da han sammen med tre andre journalister i tv-indslag og artiklen afdækkede, hvordan politiet havde gjort brug af eks-rocker og mord-medskyldig Dan Lynge som meddeler. Anders-Peter Mathiasen har også modtaget Victor Andreasen-prisen og Kristian Dahl Legatet. /ritzau/