Dobbelt DM-sølv til OK-løber

Ida Riis Madsen kom på skamlen to gange

Hele to medaljer til Ida Riis Madsen, og ovenikøbet de første DM medlajer til klubben nogensinde. Privatfoto

Hele to medaljer til Ida Riis Madsen, og ovenikøbet de første DM medlajer til klubben nogensinde. Privatfoto

ROLD:Ungdomsløber Ida Riis Madsen fra Rold Skov Orienteringsklub spurtede sig til to sølvmedaljer ved Danmarksmesterskaberne i både sprint i Haderslev og langdistance-orienteringsløb på Rømø.

Den hurtige blev løbet på kun 9 minutter og 26 sekunder, mens den udfordrende langdistancebane krævede 43 minutter og 38 sekunder. Men Ida mestrede begge discipliner i fineste stil.

- Det var bare så fedt, at stå på præmieskamlen og ikke mindre end 2 gange, at modtage en vaskeægte sølvmedalje til et rigtigt Danmarksmesterskab, siger den glade dobbelte DM-sølvvinder.

Sprintorientering finder sted i byer og parker, og der løbes på et superdetaljeret orienteringskort, hvor selv de mindste detaljer er tegnet med.

Danmarksmesterskabet blev afviklet i den historiske del af Haderslev by.

Der spurtes afsted samtidig med, at kortet læses. Stopper man, koster det dyrebare sekunder, som skiller løbere fra medaljepladserne.

Danmarksmesterskabet i langdistanceorientering bød på noget helt andet i det barske klitlandskab på Rømø, hvor det gjaldt om at holde farten og motivationen oppe.

Ida Riis Madsens DM-medaljer er det første DM-medaljer nogensinde til klubben, så formand Ole Jensen er en stolt mand.

- Det er godt et år siden, klubben startede med en målrettet ungdomstræning op, og ungdomsleder Elizabeth Borchorst er naturligvis også meget glad for det flotte resultat.

- Det viser, at vore løbere har lært rigtigt meget, og at talentet er til stede. Det er vi klar til at bygge videre på, siger hun.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden