Dobbelt løn til gravid vikar

25. september 2002 08:00

Her følger en historie, der giver endnu en grund til at passe på gravide kvinder. En yngre dame søgte stilling som vikar hos Tele Danmark Mobil i Viby J. J'et står for Jylland. Efter liberaliseringen havde Tele Danmark lidt svært ved at få medarbejdere, og vikarerne blev ansat i en seks måneders periode i en såkaldt telefonistindestilling. Den krævede et par måneders oplæring, inden vikarerne blev kastet ud i at tale med mobiltelefonkunderne. Under ansættelsessamtalen kunne den unge vikar fortælle, at hun skulle giftes på et så romantisk sted som Christiansø i august måned, og at hun derfor skulle have lidt ferie på det tidspunkt, men hun glemte at fortælle, at hun var gravid. Bryllup Efter bryllupsfestlighederne på Christiansø kom hun tilbage og takkede sin chef for gaven ved brylluppet, men tilføjede så: "Nu kan jeg ikke skjule det længere". Hertil svarede chefen: "Hvorfor har du ikke fortalt det før?". Chefen konsulterede herefter Tele Danmarks personaleafdeling i København, og så blev telefonistinden fyret. I byretten blev vikaren spurgt, hvorfor hun ikke havde fortalt om graviditeten, og hun svarede som sandt sikkert er, at hun så frygtede ikke at ville være blevet ansat. Alt dette skete for syv år siden og nu foreligger Højesterets dom i sagen. I ligebehandlingsloven står, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en medarbejder på grund af graviditet, barsel eller adoption. Hvis en arbejdsgiver alligevel gør det, kan han ifalde en bod på op til 78 ugers løn. Tele Danmark argumenterede fra byretten over landsretten til Højesteret med, at vikaren ikke havde fortalt om sin graviditet. Graviditeten ville for Tele Danmark betyde, at hun reelt kun kunne arbejde i to måneder af en seks måneders vikarperiode, og derfor var enhver forudsætning for ansættelsen bortfaldet. Vikarens fagforening HK sagde, at der ikke var nogen undtagelse i loven fra at betale godtgørelse, hvis en arbejdsgiver fyrede en gravid. Gæt Og nu kan De kære læser gætte på resultatet. Byretsdommeren i Århus var i 1997 ikke i tvivl. Selvfølgelig kunne man ikke i en ansættelsessamtale fortie, at man var gravid med den virkning, at arbejdsgiveren reelt ikke havde glæde af den nyansatte. I Vestre Landsret, som altid har tre dommere, blev sagen afgjort med dommerstemmerne to mod en. De to dommere gav HK og vikaren medhold. Der er ikke belæg for at fortolke ligebehandlingslovens udtrykkelige forbud indskrænkende, og de to dommere fastsatte godtgørelsen til tre måneders løn. I Højesteret gik tiden, fordi man der valgte at spørge EF-domstolen til råds. EF-Domstolen Ligebehandlingsloven hviler på et EU-direktiv, og i den slags sager kan de nationale domstole bede EF-Domstolen komme med en udtalelse, inden de afgør sagen. På dette område var EF-Domstolen progressiv. Den fastslog uden forbehold, at direktivet skulle forstås efter sin ordlyd, og det betød, at der altid skulle betales godtgørelse, hvis en arbejdsgiver fyrede en ansat på grund af graviditet, også under de i denne sag foreliggende omstændigheder. Herefter var der tilbage for Højesterets fem dommere kun at tage stilling til godtgørelsens størrelse, og den blev forhøjet fra Vestre Landsrets tre måneders løn til seks måneders løn. Der har nemlig i alle andre sager vedrørende graviditet udviklet sig den faste praksis, at fyring af en gravid koster seks måneders løn, og når der som EF-Domstolen fastslog ikke var grund til at fravige reglen, blev regningen til Tele Danmark på seks måneders løn. Se det var en ganske god forretning for vikaren. Hun kom kun til at arbejde nogle få måneder i TDC og fik til slut en godtgørelse, der svarede til en fordobling af lønnen i hele ansættelsesperioden. Nu kan man jo hver især gøre op med sig selv, om det er et rimeligt resultat, men værre er det i virkeligheden, om ligebehandlingsloven modarbejder de hensyn, den gerne skulle varetage. På den ene side er vi i vort land enige om, at kvinder, der nødvendigvis må føde børnene, skal beskyttes bedst muligt, men mon ikke, at en sådan afgørelse i hvert fald får visse arbejdsgivere til at tænke sig om to gange, inden han ansætter kvinder i den fødedygtige alder, selv om de pynter i enhver virksomhed.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...