Dobbelt-moralsk indsats

Som bekendt har Folketinget for næsten seks år siden besluttet, at prostitution skulle afkriminaliseres, fordi flertallet fandt, at prostitution var et udtryk for og en årsag til sociale problemer.

Når der ses bort fra narkoprostituerede og kvinder, der bliver handlet over grænserne, er de danske kvinder på massageklinikkerne ganske delte i deres mening om den sag, men siger samtidig også, at der er nogle fællesproblemstillinger, der udspringer af et liv i prostitution. Der er en ting, som de markant fastholder, og det er, at politikerne er dobbeltmoralske – "for de besøger os jo også", siger en prostitueret. En prostitueret fortæller, at hun er da glad for, at et flertal i Folketinget har afkriminaliseret prostitution. Ellers ville hun aldrig have prostitueret sig. Hun skulle ikke løbe den risiko, at der ved en evt. politirazzia på bordellet, ville komme det ud af det, at hun ville få en straffeattest, hvor det fremgik, at hun havde arbejdet som prostitueret. Det var ikke lige det, at flertallet i Folketinget på daværende tidspunkt have ment, at den beslutning skulle have den konsekvens. Det er da heller ikke nemt at vide, hvad konsekvenserne er af de beslutninger, man træffer og specielt ikke, når man bevæger sig ind i et felt, der er dårligt belyst, og hvor man ikke ved, hvad der rører sig. Det er også svært, fordi prostitution er en kompleks og mangefacetteret problemstilling, hvor der ikke findes lette svar og derfor heller ikke standardiserede løsninger. For det første er den sociologiske forskning politisk og tager udgangspunkt i forudindtagede meninger om årsager til prostitution. Sådan er det både i dansk forskning og i den internationale forskning. Forskningen er både et ligestillingsspørgsmål og et spørgsmål om kvindernes ret til selv at bestemme. Det er måske forklaringen på, at forskerne som regel når frem til de resultater, som de i udgangspunktet leder efter. Både forskere, politikere og praktikere og de danske prostituerede på massageklinikkerne er uenige om, hvordan man skal forstå fænomenet prostitution. Man skal imidlertid passe på, at denne uenighed ikke i sig selv bliver en barriere for, at der etableres nogle permanente indsatser, der kan sikre de prostituerede en nødvendig anonym rådgivning og anden indsats både i forhold til harm-reduction og hjælp til at komme ud af prostitution. For det andet kan man ikke lovgive sig ud af problemerne på prostitutionsområdet. Dertil er problemerne for komplekse. Derimod kan man i højere grad sikre sig, at de forskellige lovgivninger, der enten er målrettet prostitutionsområdet, eller som har en berøring med prostitutionsområdet, ikke er så meget i konflikt med hinanden at det vanskeliggør en klar administrativ praksis på området og dermed afholder de prostituerede fra at søge hjælp. Som det er nu, ved de prostituerede aldrig, hvad der venter dem. Et forslag fra Kristendemokraterne i november 2003, der bl.a. handlede om, at prostituerede skulle have frit lejde, når de henvendte sig på socialforvaltningen for at få hjælp til at komme ud af prostitution, blev forkastet i folketinget. 24. februar 2004 udsendte regeringen en redegørelse for, at prostituerede ikke fremover kunne opnå frit lejde. Fremover ville det være socialarbejdernes pligt at anmelde kontanthjælpsbedrageri (sådan har det i øvrigt hele tiden været). Det nye er, at hjælpen nu er endnu mere utilgængelig for de prostituerede og at de på trods af afkriminaliseringen med ændringen af Straffeloven i 1999, alligevel risikerer at få en straffeattest, hvor det fremgår, at de enten arbejder eller har arbejdet som prostitueret. Selvom der nu lyder nye toner fra socialministeren om nødvendigheden af at etablere anonyme rådgivningscentre, der specielt er målrettet prostitueret, så er det stadigvæk en kendsgerning, at kompetencen til at handle er placeret hos de sociale myndigheder i kommunerne. Det er nok stadigvæk sådan som en prostitueret allerede i 1994 udtalte til tidsskriftet Social Kritik: "Socialpolitiske projekter kommer og går som togene på banegården i Århus. Ofte køres der blot ud i det blå. Således med prostitutionsprojektet Daphne, der ikke er mere… Man lukker vel ikke en dør uden at lade en anden stå åben. Og derfor kontaktede jeg Pro-linien, som meget præcist fortalte, at de ikke kunne hjælpe mig ud af luderlivet. De ville sandelig gerne sludre med i telefonen osv." Det er fint med nogle gode politiske intentioner, men det duer ikke uden kompetence og ret til at handle - ellers så går det som med togene på Århus banegård. Tina Ussing Bømler er 41 år. Hun er lektor på Aalborg Universitet. Har skrevet en række bøger om bl.a. samfundets skyggesider. Siden 1997 har hun siddet i kommunalbestyrelsen i Løkken Vrå kommune, sprang i 2003 fra fælleslisten til det Radikale Venstre. Tina Ussing Bømler skriver klummen som privatperson.