Brovst

Dobbeltglæde

Jeg bliver glad af at hjælpe, siger Elif Keskin.Privatfoto

Jeg bliver glad af at hjælpe, siger Elif Keskin.Privatfoto

- Jeg bliver glad af at hjælpe. Så kort kan det siges, når 22-årige Elif Keskin med indvandrerbaggrund skal forklare, hvorfor hun hver måned bruger ca. seks timer på at være projektleder for et projekt på Asylcentret Brovst. Til projektet er tilmeldt 10-15 unge, antallet svinger hele tiden. De kører en gang om måneden til Brovst, hvor de med udgangspunkt i børnenes behov og ønsker laver aktiviteter af forskellig art for at bryde dagligdagens rutine. - Børnene er vildt glade for, at vi kommer og tager dem med til forskellige ting. Det kan være til madlavning, det kan være til boldspil, til klippeklistre eller måske kommer børnene på tur eller får besøg af en tryllekunstner. Elif Keskin meldte sig som frivillig for halvandet år siden, fordi hun havde lyst til at være frivillig, og efter at have sonderet markedet og mulighederne fandt hun frem til, at der, hvor hun kunne yde mest og bedst hjælp, er på et asylcenter. Hun forstår mange af de problematikker, børnene kæmper med, fordi hun på en og anden måde selv har været der, forklarer hun. Da hun meldte sig som frivillig, gjorde hun det udelukkende for at hjælpe. I dag, da hun er i gang med en uddannelse som frisørrådgiver, er hun bevidst om, at hun kan skrive det på cv'et. - Selvfølgelig vil jeg gøre det. Det er dejligt, hvis det kan komme mig til gode, men det tænkte jeg slet ikke på, da jeg meldte mig, siger Elif Keskin, der for fem måneder siden blev projektleder i Brovst sammen med Sevim Demirel.

Forsiden