Dobbeltmord i London

London: To franske studerende er blevet fundet dræbt af knivstik i en brændende lejlighed i London efter at have været udsat for et "vildt, brutalt og skrækkeligt" overfald, meddelte det britiske politi torsdag. De bundne og sønderslåede lig af Laurent Bonomo og Gabriel Ferez, der begge var 23 år, blev fundet i en stuelejlighed i New Cross i det sydøstlige London søndag, da brandfolk var blevet tilkaldt til en ildebrand og en eksplosion. Bonomo var blevet knivstukket næsten 200 gange, mens Ferez havde omkring 50 stiksår. Kilder i politiet sagde, at ofrene var blevet mishandlet over lang tid. De var blevet stukket i hovedet, nakken, brystet og ryggen./ritzau/AFP

Forsiden