Dobbeltpris for Defoe

Premier League-klubben Tottenham er blevet enig med Portsmouth om at købe angriberen Jermain Defoe tilbage.

Portsmouth bekræfter på sin hjemmeside, at de to klubber har fundet en passende transfersum. Jermain Defoe blev solgt til Portsmouth for et år siden for 60 millioner kroner, og nu har Tottenhams nytiltrådte manager Harry Redknapp, som også var manager i Portsmouth, da Defoe skiftede dertil, insisteret på at hente den engelske landsholdsspiller hjem igen - for cirka det dobbelte, skriver BBC. Defoe, der også har modtaget dødstrusler fra rasende Portsmouth-fans over det forestående skifte, har scoret 17 mål for Portsmouth i 36 kampe.