Dobbeltrolle skader naturen

Kommuner har svært ved at tage hensyn til virksomheder og naturen på samme tid

Klagen over udgravningen og terrænreguleringen på Jyske Ås er kun af mange klager, som ligger og venter på en afgørelse hos Miljøklagenævnet. Foto: Bent Bach

Klagen over udgravningen og terrænreguleringen på Jyske Ås er kun af mange klager, som ligger og venter på en afgørelse hos Miljøklagenævnet. Foto: Bent Bach

NORDJYLLAND:En svinebaron graver Jyske Ås op for at anlægge en svinestald og gylletank. Svineproduktionens nabo Lars Olsen klager til Miljøklagenævnet over, at Brønderslev Kommune har godkendt byggeprojektet. Linjerne var trukket skarpt op i mandagens udgave af NORDJYSKE Stiftstidende. Men Lars Olsens klage er kun én af mange. Det Økologiske Råd, der arbejder med globale og nationale miljøspørgsmål, vurderer, at Miljøklagenævnet på nuværende tidspunkt har over 300 ubehandlede sager, hvor der er blevet klaget over kommuners godkendelser af husdyrudvidelser. Startskuddet til klageregnen lød for to år siden, da kommunerne under kommunalreformen overtog ansvaret for natur og miljø. De mange klager undrer ikke Danmarks Naturfredningsforening. - En kommune skal tage hensyn til dens virksomheder, som yder skattekroner. Amterne kunne se problematikken mere objektivt end kommunerne, der nu både skal lave erhvervspolitik og tage naturhensyn, siger Thorkild Kjeldsen, der er samrådsformand for Danmarks Naturfredningsforening i Nordjylland. Han nævner historien fra Jyske Ås, som et eksempel på hvordan en kommunes dobbeltrolle kan skade naturen. Hos Det Økologiske Råd er man helt på Naturfredningsforeningens side. - Kommunerne er så tæt på virkeligheden, at de lader sig styre af lokale interesser frem for loven, vurderer Hans Nielsen, der beskæftiger sig med landbrug hos Det Økologiske Råd. Kun en kendelse i 300 sager Både Hans Nielsen og Thorkild Kjeldsen peger på, at kommunerne har svært ved at vide, hvordan de skal agere i forhold til den to år gamle husdyrlov, fordi de ikke har nogen kendelser fra Miljøklagenævnet at gå ud fra. - Kommunerne er meget famlende og nogle behandler slet ikke ansøgninger om husdyrudvidelser. Problemet er, at Miljøklagenævnet har truffet meget få afgørelser i klagesager, og derfor ved kommunerne ikke, hvordan de skal tolke loven, fortæller Thorkild Kjeldsen. I de over 300 klagesager, der de sidste to år er faldet ind ad brevsprækken hos Miljøklagenævnet, er der kun kommet én kendelse. Nævn presset af sagsbyrde Hos Miljøklagenævnet erkender man problemet, men forklarer, at man overtog en betydelig sagsbyrde fra den forhenværende klageinstans, Naturklagenævnet. Den skal afvikles, inden man går videre til de mange nye klager. - Vi var ikke gearet til at tage os af de mange sager, men det er der rettet op på nu. I efteråret fik vi tilført ekstra ressourcer og har ansat flere folk, fortæller formand for Miljøklagenævnet, Gorm Møller. Han forsikrer de utålmodige klagere om, at der vil blive behandlet betydeligt flere klager i 2009.