Død efter brand

Turisme 1. november 2002 07:00

HOLBÆK:Brand i en campingvogn endte med at koste en 43-årig familiefar livet. Branden brød ud i familiens campingvogn på Gedebjerg Camping på Holbækegnen tirsdag morgen. Manden havde overnattet der sammen med sine to døtre, og svært forbrændt lykkedes det ham at redde pigerne ud fra den brændende campingvogn og køre dem til en nærliggende gård, hvor de kunne få hjælp. Manden var så alvorligt medtaget af sine brandsår, at han døde på Rigshospitalet. Det var formentligt udsivende gas, der blev antændt, som forårsagede branden. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...