Død efter fald fra 4. sal

En hotelgæst i Aalborg er død efter at være faldet ud af et vindue og ned på fortovet.

Mette Siggaard,
En ambulance med fuld udrykning hentede en væltet knallertkører, der havde slået hovedet. Arkivfoto: Henrik Bo.
Turisme 3. december 2011 09:26

Det var formentlig et hændeligt uheld, da en norsk hotelgæst klokken 4.30 natten til lørdag faldt ud af vinduet på sit værelse på Hotel Cabinn på Fjordgade i Aalborg. Den norske turist, som var på en ferietur til Aalborg, var klokken to om natten kommet hjem til hotellet fra en bytur sammen med en kammerat. Ifølge vagtchefen var manden formentlig et par timer senere gået hen til vinduet på sit værelse for at ryge. Uheldigvis faldt han ud af vinduet og landede på fortovet 20-25 meter længere nede. Han var død på stedet. Intet tyder på en forbrydelse Vagtchefen oplyser, at der ikke er noget, der peger på, at der skulle være noget mistænkeligt ved dødsfaldet. Det nordjyske politi kontakter nu det norske politi for at få underrettet mandens pårørende. Som det er sædvanligt ved den slags uheld med dødelig udgang, bliver der holdt ligsyn på mandag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...