Natur

Død kæmpesæl var kun Danmarks næststørste

{ ESBJERG: En gråsæl, der onsdag blev fundet død mellem Vejers og Blåvand, nåede kun at bevare sin danmarksrekord som den største nogensinde i under ét døgn. Skov- og Naturstyrelsen målte først kæmpesælen til 2,6 meter og dermed den største, der hidtil er fundet på hjemlige strande. Men en endelig opmåling på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg viste torsdag, at sælen kun er 2,46 meter lang - og dermed fire centimeter kortere end den hidtidige rekordhaver fra 2001. Fiskeri- og Søfartsmuseet oplyser dog, at den fundne sæl “kun” vejede 186 kg og havde et spæklag på 26 millimeter. Begge dele er under normalen, og dødsårsagen skønnes derfor at være en kombination af alderdomssvækkelse og sult. /ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste