Kriminalitet

Død kvinde fundet i kælderskakt på sønderjysk vandrehjem

Intet tyder ifølge politiet på, at en død kvinde har været udsat for en forbrydelse.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

politi Foto: Free/Colourbox

En 32-årig kvinde blev søndag formiddag fundet død ved et vandrehjem i Sønderborg.

Kvinden er angiveligt død efter et fald, fortæller politikommissær Svend Erik Lassen fra lokalpolitiet i Sønderborg.

- Alt peger på, at der er tale om en ulykke, siger han.

Ifølge politikommissæren var det personalet på Danhostel Sønderborg City, der gjorde det uhyggelige fund i en kælderskakt.

- Hun er fundet for foden af en udvendig kældertrappe, siger Svend Erik Lassen.

Ingen menes at have været vidne til kvindens fald. Derfor kan politiet heller ikke med sikkerhed udelukke, at der er sket en forbrydelse.

- Der bliver afholdt et ligsyn, og så skal hun formentlig obduceres. Men alt tyder som sagt på, at der er tale om en ulykke, siger Svend Erik Lassen.

De pårørende er blevet underrettet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst