Død kvinde fundet i kælderskakt

Intet tyder ifølge politiet på, at en død kvinde på vandrerhjem i Sønderjylland har været udsat for en forbrydelse

Arkivfoto: Michael Koch
Sønderborg 11. juli 2016 11:44

SØNDERBORG: En 32-årig kvinde blev søndag formiddag fundet død ved et vandrehjem i Sønderborg.

Kvinden er angiveligt død efter et fald, fortæller politikommissær Svend Erik Lassen fra lokalpolitiet i Sønderborg.

- Alt peger på, at der er tale om en ulykke, siger han.

Ifølge politikommissæren var det personalet på Danhostel Sønderborg City, der gjorde det uhyggelige fund i en kælderskakt.

- Hun er fundet for foden af en udvendig kældertrappe, siger Svend Erik Lassen.

Ingen menes at have været vidne til kvindens fald. Derfor kan politiet heller ikke med sikkerhed udelukke, at der er sket en forbrydelse.

- Der bliver afholdt et ligsyn, og så skal hun formentlig obduceres. Men alt tyder som sagt på, at der er tale om en ulykke, siger Svend Erik Lassen.

De pårørende er blevet underrettet.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...