Død og ødelæggelse truer på Fyrkat

Hen­ri­et­te Ras­mus­sen spil­ler pi­gen Siri, som må gå for­rest, da det lil­le vi­kin­ge­sam­fund er truet. foto: gre­te dahl

Hen­ri­et­te Ras­mus­sen spil­ler pi­gen Siri, som må gå for­rest, da det lil­le vi­kin­ge­sam­fund er truet. foto: gre­te dahl

Fred og idyl er truet af død og ødelæggelse. En ung vikingepige må tage affære. Sådan sendes handlingen af sted i årets Fyrkatspil ”Siri”, der er nummer 20 i rækken og har premiere i morgen, fredag, . Skuespilleren Jørgen W. Larsen fra Aalborg Teater er igen både forfatter og instruktør og har fået assistance af kollegaen Barbara Borchorst. Forestillingen opføres i alt 15 gange frem til 10. juni i enestående omgivelser. Den intime scene sættes mellem egeplankerne i det rekonstruerede vikingehus, som i 1985 blev rejst ved Fyrkat i Hobro. Vikingeborgen er altid omdrejningspunktet. I år er det ukendte farer i borgen, som truer det omkringliggende samfund. 15-årige Henriette Rasmussen spiller vikingepigen Siri. Hun sættes i spidsen for en ekspedition, der skal opklare mysteriet. Siri er den handlekraftige pige, der tør træffe beslutninger. Det kommer der en god portion drama og action ud af. - Der er rigtig gang i stykket, og vi slutter med en fed slåskamp til sidst, lover Henriette Rasmussen. Fyrkatspillet forsøger altid at gå hånd i hånd med historiske fakta om vikingetiden. Således er professor Else Roesdahl historisk konsulent på forestillingen.

Breaking
Politi undersøger mistænkeligt dødsfald - en anholdt
Luk