Død over forfatteren

I dag er det 20 år siden, fatwaen mod Salman Rushdie spredte undren og chok i verden. Lige siden har forholdet mellem islam og ytringsfriheden været et sprængfarligt emne. Den danske imam Abdul Wahid Pedersen følte sig på ingen måde bundet af de

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Salman Rushdie er stadig i live - men hans japanske oversætter Hitoshi Igarashi blev dræbt i 1991, og hans italienske oversætter og norske forlægger blev også udsat for attentater.Foto: Fritz Reiss/Polfoto

Lige pludseligt var det livsfarligt at skrive bøger. Det var 14. februar 1989, at Irans religiøse leder ayatollah Ruhollah Khomeini i en tale i Radio Teheran udstedte sin siden så verdensberømte fatwa mod forfatteren Salman Rushdie i forbindelse med dennes bog “De Sataniske Vers”. Rushdies liv blev forandret for altid - han blev et menneske på evig flugt - og spørgsmålet om forholdet mellem islam og ytringsfriheden blev med et eftertryk sat på den internationale dagsorden. Dets omstridte karakter er på ingen måde blevet mindre aktuelt med årene. Om cirka to måneder holder FN således sin store racismekonference i Geneve, og her vil en række muslimske lande forsøge at få visse former for religionskritik sidestillet med racisme. Hvad var det, ayatollahen havde sagt i radioen den famøse dag for 20 år siden? I en dansk oversættelse af den engelske ordlyd på BBC’s hjemmeside, lød det nogenlunde således: “Jeg meddeler verdens stolte muslimske befolkning, at forfatteren til bogen “De Sataniske Vers”, der er vendt mod islam, profeten og Koranen, og alle involveret i dens offentliggørelse, og som er klar over dens indhold, er dømt til døden.” Også til Danmark nåede fatwaen lynhurtigt frem. En af dem, der spidsede ører over dens indhold var den danske imam Abdul Wahid Pedersen. Selvom han var muslim, var begrebet fatwa ikke særlig velkendt for ham. - Det var en af de første gange, ordet dukkede op i en international sammenhæng, og hvor vi her i Danmark også blev bekendt med det. - Derfor skulle vi alle sammen til at forholde os til, hvad det her var for en sag, og hvad ligger der i den, fortæller imamen. Han behøvede efter eget udsagn ikke lang tid til at gøre sin egen stilling klar: - Jeg var i tv sammen med Jørgen Thorgaard om fatwaen, hvor jeg forklarede, hvorfor jeg som dansk muslim på ingen måde følte mig bundet af den. Der er en målgruppe for en fatwa, og når en fatwa bliver udstedt af en mand som ayatollah Khomeini, som på det tidspunkt var den øverste åndelige leder for shiamuslimerne, så sigter den mod et større shiamuslimsk publikum, mens sunnimuslimer på ingen måde vil føle sig forpligtet af sådan en fatwa. En fatwa er en eller flere lærdes bud på et svar på et givet spørgsmål og er derfor uhyre sjældent det eneste svar på samme spørgsmål. Overfald på oversættere Som muslim kunne man således udmærket være uenig i eller tage direkte afstand fra opfordringen til at dræbe Salman Rushdie. Men nogle valgte alligevel at følge den. Det gjaldt tilsyneladende Mustafa Mahmoud Mazeh, som blev dræbt 3. august 1989, da den bombe, han var ved at installere på et hotel i London, eksploderede for tidligt. En hidtil ukendt libanesisk gruppe erklærede efterfølgende, at Mazeh blev dræbt, mens han var ved at forberede et angreb på “den frafaldne Rushdie”. På en begravelsesplads i Teheran er der en mindeplade for Mazeh, hvorpå der blandt andet står, at han var “den første martyr, som døde på missionen for at slå Salman Rushdie ihjel”. Men også personer, der valgte at gå i brechen for Rushdie, og ytringsfriheden, levede livet farligt. I juli 1991 blev Rushdies japanske oversætter Hitoshi Igarashi dolket ihjel, og måneden før var hans italienske oversætter Ettore Capriolo blevet overfaldet og stukket ned, men overlevede. Da den norske forlægger William Nygaard i april 1989 havde udsendt den norske udgave af “De Sataniske Vers”, modtog han trusler på livet og måtte i en periode have permanent politibeskyttelse. Nogle år senere, i 1993, blev Nygaard ramt af tre skud uden for sit hjem i Oslo. Attentatet er aldrig blevet opklaret, men Nygaard selv, som måtte tilbringe flere måneder på hospital, forbinder det direkte med fatwaen. Skønt den iranske regering i 1998 meddelte, at den ikke aktivt ville støtte opretholdelsen af fatwaen, døde sagen langtfra ud. Her i landet kom vi i forbindelse med Jyllands-Postens Muhammed-tegninger og den efterfølgende karikaturkrise også i berøring med eftervirkningerne af ayatollahens dødbringende appel. Det skete, da Hizbollahs leder Hassan Nasrallah udtalte, at “hvis der havde været en muslim til at gennemføre imam Khomeinis fatwa mod den frafaldne Rushdie, ville det rak, der i Danmark, Norge og Frankrig fornærmer vores profet Muhammed, ikke turde gøre det.” Fredelige fatwaer Fronterne er trukket hårdt op. Det drejer sig om tro eller ikke-tro, om fortielse eller ytringsfrihed. Liv eller død. Men det betyder på den anden side langt fra, at selve fatwabegrebet specielt er knyttet til noget reaktionært eller yderliggående i den muslimske tradition. I marts 2005 udstedte Det Muslimske Råd i Spanien således en fatwa, som gik i-mod Osama bin Laden, Al Qaeda og alle dem, der “forsøger at basere terrorisme på Koranen eller sunnah’en.” Også Abdul Wahid Pedersen er inde på, at en fatwa kan være en ganske udramatisk og pragmatisk henstilling: - Det kan også dreje sig om, at man må spise det ene eller det andet produkt. For eksempel kan man i store dele af USA ikke få halalkød, og der har de lærde så vedtaget ved konsensus - og det er det samme som en fatwa - at man godt må spise ko og lam slagtet af kristne. Og den eneste fatwa, der mig bekendt er blevet udstedt i Danmark, blev udstedt inde på Christiansborg, hvor vi for nogle år siden til en høring om kvindelig omskæring udstedte en fatwa mod omskæring. Og så gør den danske imam tillige opmærksom på det fatwa-lignende åbne brev, som den saudiske sheik Salman al-Oadah i 2007 offentliggjorde til Osama bin Laden. Brevet indledes med ordene: “Bror Osama, Hvor meget blod er blevet spildt. Hvor mange uskyldige børn, kvinder og ældre er blevet dræbt, lemlæstet og fordrevet fra deres hjem i Al Qaedas navn? Er du glad for at skulle møde Allah med denne tunge byrde på dine skuldre?”