Døde kommer gratis ind
Nulevende og afdøde inviteres til foredrag i Sognegården.

Hening Svanelykke inviterer både nulevende og afdøde til foredrag i Brønderslev Medborgerhus. De døde kommer gratis ind.
Det er ligeså meget for de døde som for de levende, når Brønderslev onsdag 28. marts får besøg af Hening Svanelykke med arrangementet "Åbent hus for afdøde". Hening Svanelykke besøger Sognegården i Brønderslev, hvor han vil forsøge at skabe kontakt mellem deltagerne og deres afdøde. - Flere afdøde har allerede meldt deres ankomst til "Åbent hus for afdøde", og glæder sig til at videregive beskeder. Beskederne vil være personlige, så modtagerne ikke er i tvivl om, at de kommer fra de afdøde, lover Hening Svanelykke, der påtager sig at virke som talerør for de døde. Aftenen byder også på Hening Svanelykkes tanker om hvordan man får mere livsglæde og energi, og han lover desuden at demonstrere sin helbredende energistrøm. Levende gæster skal betales entré til foredraget, oplyser Hening Svanelykke. Hening Svanelykke har studeret kontakt til afdøde og spirituelt energiarbejde på The Arthur Findlay College i England, og har arbejdet som medie i over 20 år. fyt
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.