Døden bag manden

film "Manden bag døren" Det er en fantastisk historie, allerede i virkeligheden. Manden, der henter sin døde far på lighuset og kører ham en tur på sin Harley. Så bizar og så smuk på samme tid. Men også så ond en historie om menneskelige lidelser og død. Filmen handler om det hele, undtagen om den virkelige hovedpersons død for egen hånd ved russisk roulette. Det berøres kun i et glimt i efterteksterne, filmen er helt enkelt tilegnet den virkelige Flemming Pedersen. Det er en meget kærlig, meget morsom, meget varm og meget tragisk historie filmen fortæller. Det komiske, sorte element ligger allerede i oplægget til den - sønnen, der holder sit sidste løfte til den døende far: At de skal ud en tur på motorcyklen til de steder, som faren så gerne ville gense. Det kommer han nu til - efter døden. Nikolaj Coster Waldau er den unge mand, Svend, med motorcyklen, dørmand i den indre by. Iben Hjejle er ansat i baren. Faren er blevet forladt af moderen, begge er gamle og udmattede efter et langt, grusomt ægteskab med druk og vold. En bror, Bølle, er gået i hundene og bor i en campingvogn på en hustomt. Miljøet er benhårdt - men både Svend og hans kæreste er vokset ind i det og kan sagtens navigere. Deres værste problem er hans manisk voldsomme jalousi. De elsker hinanden, men han kan ikke give dem fri til det, fordi han hele tiden er så sindssygt på vagt. Det er farligt, når man samtidig er et stort, råstærkt, slagsmålsvant brød med hård hud på følelserne. De har det ikke nemt. Filmen fortæller i et stærkt samspil mellem den truende død og tilværelsens uafviselige komik en stærk historie om en mand, der bid for bid opdager hvem han er og hvorfor han er blevet det. Der finder ind til rødderne af sine egne traumatiske tilbøjeligheder og hver gang opdager, at det ikke betyder at han kan kontrollere dem. Han har voldsomt brug for kærlighed - også fra den far, han har så fortvivlet svært et forhold til. Filmens store styrke er dens følsomme afdækning af den anden del af den virkelighed, der har gjort dem alle til dem, de er. Det er flot. Det samme er filmens overraskende brug af billeder i billedet - flyvende skyer, makroskud af fadølsbobler, lyden af et øje, der åbnes, en motorcykel, der springer ind på os i overnaturlig fart - glimtkorte effekter, som altsammen føjer en psykologisk dimension af forudanelse til den nære historie. Sammen med det forfriskende uhøjtidelige spil, vi får af Coster Waldau og Iben Hjejle - og ikke mindst af Per Oscarsson som den gnavne, utilregnelige gamle far - og en neddæmpet Lars Hjortshøj som bartender - skaber det en fornem filmoplevelse et sted, hvor komedier sjældent kommer. Lars Borberg lars.borberg@nordjyske.dk "Manden bag døren" Danmark 2003. Instruktør Jesper W. Nielsen. En time, 50 minutter. Till. o. 15 år. Danmarkspremiere bl.a. i Aalborg, Hjørring, Frederikshavn og Thisted