Døden i varmtvands- beholderen ... eller hva"? LEGIONELLA: Tøm anlægget en gang om året

?Goddag Kjeld Bjerre - i forbindelse med installationen af et nyt gasfyr i et parcelhus fore-slog jeg installatøren, at vi slukkede for gasfyret, nu da sommeren er på vej. Gas er jo en kostbar opvarmningsform. Det fik VVS installatøren til at sige, at det var der ingen problemer i, når blot man ikke slukker og tænder fyret med mellemrum. Adspurgt forklarede han, at hvis man med mellemrum opvarmer og afkøler brugsvandet i tanken, så risikerer man at få Legionærsyge, som så vidt jeg husker er en alvorlig infektion. Det fik mig til at tænke på, at vi i vort sommerhus har en elektrisk 300 l vandvarmer, og en ditto 30 liter. Disse vandvarmere tænder vi, når vi kommer til sommerhuset på weekend eller ferier, ligesom vi selvfølgelig slukker dem igen når vi forlader huset. Adspurgt oplyste den gode VVS-mand, at det ikke var noget problem f.s.a. 30 liters tanken – den blev jo tømt hver gang mente han. Derimod mente han, at den store tank formentlig indeholdt en ubehagelig grød af bakterier, som kan være livsfarlig p.g.a. faren for Legionærsyge. Vi har haft sommerhuset i mere end 10 år og har aldrig oplevet problemer - grød af bakterier eller lignende. Men det kan jo skyldes, at vi blot har været heldige. Derfor besluttede min hustru og jeg at rådspørge dig. Lars Grundtvig !Kære Lars Grundtvig - det kan jeg sandelig godt forstå. Med sådan en besked ringende i ørerne ville jeg også få nervøse trækninger og rynker i den pande, som efterhånden strækker sig helt om i nakken. Men det er en anden sag ... Hos Metro Therm, som laver rigtig mange af de varmtvandsbeholdere, som sidder i danske huse, er beskeden klar: Ved opvarmning til over 52 grader dræbes legionella bakterierne - derfor skal varmtvandsbeholderen altid indstilles til 55 grader eller derover. En død legionær Men man skal jo spare på strømmen, så i sommerhuset slukker man for vandvarmeren, når ferien er slut - og så yngler bakterierne lystigt, indtil man næste gang pakker familien, tager i sommerhus og tænder for beholderen. Efter en dejlig weekend (hvor du pukler med at slå græs og klippe hæk, medens fruen fiser den af i hængekøjen med en enormt vigtig bog om finske kvinder med alkoholiserede mænd i mellemkrigsårene) forlader I huset og slukker for beholderen, og så har bakterierne atter frit spil. Din vvs’er mener så, at nok har tanken været varmet op, så hver eneste bakterie er slået ihjel, men I har ikke brugt vandet, som altså flyder med døde legionærer, og i denne suppe kan en ny generation nu vokse sig endnu større end den foregående - og for hver gang beholderen har været slukket og tændt, men uden at blive tømt, vil det blive værre, indtil beholderen reelt er en livsfarlig grød. Jeg kan ikke helt følge logikken, eftersom bakterierne altså dør ved opvarmningen - og hvis man ikke bruger vandet, så er det allerhøjest døde bakterier, som flyder rundt i det. Det lyder ulækkert, men døde bakterier kan vel ikke formere sig? Søren Uldum, seniorforsker på Seruminstituttet, siger: Går i lungerne - Jeg vil give vvs’eren delvist ret! Men skal vi ikke tage historien fra begyndelsen? Legionella er en bakterie, som lever i vand - den er ikke ligefrem termofil, altså vild med meget høje temperaturer, men mesofil: Den klarer sig ved temperaturer fra 20-50 grader og har det aller bedst ved 35-40 grader. - Når vi tager bad, er luften fyldt med bittesmå vanddråber (aerosol) - hvis der er legionella i vandet, flyver de altså nu rundt i luften, så vi kan indånde dem og få en særligt ondartet lungebetændelse. Den kan nemlig ikke på vanlig vis bekæmpes med penicillin, men dog med andet antibiotika - og ofte skal man en tur omkring sygehuset for at få den rette diagnose. Herefter er det oftest en smal sag, men i enkelte tilfælde kan man blive alvorligt syg, forklarer Søren Uldum. Amerikansk Legionærsyge? Man ser for sig en flok udmattede fremmedlegionærer, som kæmper sig vej igennem den dampende jungle - aberne skriger, og en tiger brøler sultent, da en legionær dejser om med blod i mundvigen - han når lige at fremgurgle: Jeg dør, jeg dør - vive la France! Så lyder Marseilleaisen og rulleteksten bøjes i blodrød neon: Ta’ aldrig bad i lunkent vand ... Nej, sådan er det ikke. I 1976 mødtes derimod en flok amerikanske veteraner på et stort hotel i Philadelphia for at mindes gamle dage, da der var kammeratskab til. Mange af disse “legionærer” fik på én og samme tid en særegen form for lungebetændelse - pressen gik bananas og døbte fænomenet legionærsyge. Efter halvandet års mikrobiologisk detektivarbejde fandt man ud af, at sygdommen nok skyldtes en bakterie, som levede i det rislende vand på overfladen af naboens køletårn (til aircondition) - vældige blæsere havde pustet bittesmå vanddråber med bakterien rundt i nabolaget, hvorfra de kunne suges ind i ventilationssystemet. Teorien om “køletårnet i Philadelphia” diskuteres stadig iblandt eksperter, men bakterien fik navnet legionella - basta! Kan ikke udryddes - Legionella formerer sig lystigt ved 35-40 grader, overlever med besvær ved 50, men dør heldigvis ved 55 grader - omend de er ganske sejlivede. Ved 60-65 grader går det straks hurtigere - og når bakterierne er døde, så er de altså døde, og kan ikke gi’ legionærsygdom, siger Søren Uldum. -Men enkelte bakterier er mere standhaftige og tåler mosten i længere tid end andre - især hvis de gemmer sig et sted i installationen, hvor temperaturen ikke umiddelbart når op på de magiske 50-55 grader. Det kan være i det slam, som findes på bunden af ældre beholdere - eller i måske i et “blindt” eller dårligt isoleret rør. Man skal altså huske, at det er hele installationen - inklusive rør og ventiler - som skal være varmet op, før man er på den sikre side. - I praksis er det nærmest umuligt at udrydde legionella, fordi der altid vil være et par stykker som gemmer sig - og så snart man slukker for varmen, vil de formere sig og med andre små organismer danne en slimet “biofilm” på indersiden af rør og beholder, siger Søren Uldum. Hver gang man slukker, kommer der en periode, med optimal temperatur for bakterierne - om vinteren er den kort, om sommeren meget lang - og hvis man ofte tænder for hurtigt at slukke igen, går det helt galt og man får den “grød”, som vvs’eren taler om. Enormt klog - Den er ikke ret delikat, men bakterierne dør altså, når anlægget bliver varmet op igen - især hvis man lige lader det “koge igennem” ved 65 grader og tapper vand af alle haner, så hver en afkrog af anlægget bliver varmet igennem. - Men hvad med de døde bakterier - hvad med den “livsfarlige grød”, som vores vvs’er omtaler? - Den er ikke farlig - når bakterierne er døde, så er de døde, og de kan ikke give legionella. Men man kan få irriteret hud, blive utilpas, få besvær med åndedrættet - og derfor vil jeg absolut anbefale, at man eksempelvis en gang om året tømmer anlægget helt - derefter varmer det op til max-temperatur i et døgns tid og tapper lidt vand fra alle haner. Siger altså Søren Uldum, og ham tror jeg på. Jeg spurgte ham nemlig, om titlen “seniorforsker” skyldes, at han er gammel og på vej til de evige golfbaner - eller om han bare er enormt klog? - Altså, øh-tihi - jeg er ikke spor gammel ... Kjeld Bjerre