Døden på Hawaii

"The descendants"

8
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Mine venner tror, at blot fordi jeg bor på Hawaii, så bor jeg i Paradis, tænker Matt - George Clooney - i denne films første scene. Der zoomes langsomt ud fra ham, og vi kan se, at han er på et hospital. Nej. Det er ikke Matt, den er gal med. Det er hans kone: Elisabeth (Patricia Hastie). Hun er i respirator. Hun ligger ubevægelig i hospitalssengen ved hans side. Ingen livstegn. Matt taler til hende. Siger at når hun kommer ud af koma, skal alt blive anderledes. Så skal de være sammen. Rejse jorden rundt. Elske. Kort efter møder vi parrets yngste datter, 10-årige Scottie (Amara Miller). Hun opfører sig - mildt sagt - som en lort i skolen. Matt har et nyt problem at slås med. Efter et par dage tager han til Hawaiis hoved-ø, hvor han henter sin 17-årige datter Alex (Shailene Woodley). Hun er ragende fuld, da hun en sen aften bliver hentet på kostskolen der. Altså endnu et problem. Så sidder han ellers i et luksushjem i Hawaii med to døtre fra Helvede og en døende kone. Faktisk er hun så døende, at familie og venner må indkaldes for at sige farvel. Hertil kommer endnu et særdeles ubehageligt problem. Et ubærligt, hjerteknusende problem oven i alle de andre. Men det røber vi så ikke lige her. "The descendants" er et flot drama for de voksne. Det er store følelser, der rulles ud her. Det må det nødvendigvis være, når det handler om en mor og en kones død. Men det er også et relevant drama, som vil tiltale de fleste, for vi har jo alle prøvet at miste. Og det er slet ikke et tungt drama, selv om den usynlige hovedrolle spilles af Døden. Det skyldes især, at langt de fleste vil kunne finde situationer, hvor man kan identificere sig med filmens karakterer. Det er også en film, der er fortalt meget flot. Filmen fortælles som sådan ikke i kapitler med overskrift og det hele, men den er ikke desto mindre delt op med masser af naturlige pauser, hvor man føler, at man går fra et kapitel til det næste. Og hvert kapitel har en pointe. For eksempel er der datteren Alex, der insisterer på at have sin ven Sid (Nick Krause) med gennem alle filmens scener. Han er i starten så irriterende, at det er helt forståeligt, at Alex' morfar stikker ham en lige højre, da han igen er lidt for frisk i replikken i en situation, der kræver noget mere pli. Hvorfor skal han hele tiden forsøge at gøre sig morsom, når det handler om døden? Der åbenbares det så på smukkeste vis, at også han har mistet noget kært få måneder tidligere. George Clooney er i hovedrollen som sædvanligt et fund. Han tager sin fuldstændigt umulige situation med en slags ophøjet ro, men vi er aldrig i tvivl om, hvilken ubærlig byrde, han slæber rundt på. Og filmen skildrer på smukkeste vis det ubehag, der er ved ikke blot at miste sin kæreste, men også skal have styrken til at trøste børnene. Og altså vel at mærke nogle børn, der føler, at de intet har til fælles med deres travle advokat-far, som de stort set ikke har talt med i årevis. I hvert fald ikke ordentligt. "The descendants" er et smukt familiedrama. Descendants betyder efterkommerne. En dobbelttydig titel, der dels henviser til, at hovedrollerne spilles af efterkommerne efter den døende Elizabeth, men også at familierne i filmen er styrtende rige, fordi de ejer et gigantisk stykke uspoleret strand, dal og bjerg, som de tilbydes en milliard-formue for. De er efterkommerne efter jordens opkøbere, der købte stedet for 150 år siden. Nu er deres dilemma om de skal sælge og stryge formuen, eller om de skal skåne naturen. Der er flot, tæt spil overalt. Også blandt filmens to døtre. Der er masser af smukke billeder fra Hawaii. Ikke blot sådan postkort-agtige, der skal skaffe turister til øerne. Men også smukke, smukke filmbilleder. Det er en film, der godt kan kræve en kleenex eller to. Og så er det en film, der i sit eget stille tempo gang på gang overrasker. Men også med en rar og rolig slutning. Alvoren taget i betragtning. Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk "The descendants" Instruktør: Alexander Payne 1 time og 55 minutter, frarådes under 7 år Danmarkspremiere.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.