Film

Døden som eneste udvej

To unge kigger ud over livets afgrund i "Norway.today", der bygger på en virkelig hændelse

Det er et par år siden nu. To unge mennesker mødes på internettet og bliver enige om, at rejse til Nordnorge for at begå selvmord sammen. De gennemfører deres forehavende. Bliver fundet for foden af en klippe og historien går verden rundt. Den når også den tjekkisk-schweiziske teatermand Igor Bauersima gennem avisspalterne og inspirerer ham til at skrive dramaet "Norway.today", der siden er blevet spillet over det meste af Europa. Og nu også har fundet vej til Aalborg Teater. Frederik Neergaard tænker sig godt om. For ham som instruktør var det en "tricker", at forestillingen er bygget over en virkelig hændelse. - Det er en rørende historie, som kræver at blive fortalt. Den handler jo om dig og mig. Om os allesammen. Om jagten på lykken. Hvad vil vi bygge lykken af, og er vi blevet givet de rigtige byggeklodser? Han tager en slurk af kaffen. På Aalborg Teaters mindste scene er Norges sneklædte klipper ved at tage form. Og et lille orange telt er blevet rejst. Her tilbringer forestillingens Julie og August deres sidste dage. - Vi tager udgangspunkt i den virkelige hændelse, men ellers er det en fiktiv historie. For der er jo ingen, der kan vide, hvad der virkelig skete. Men i teatret som i virkeligheden mødes hovedpersonerne i et chat-rum på internettet. Julie mener, hun har fundet løsningen på livet: selvmord. Det står ikke til debat. For selvom hun udadtil er velfungerende og har haft en tryg opvækst, er hun ensom inderst inde. Hun er ved at blive kvalt i trygheden og et liv, der er falsk og overfladisk. Et andet sted i cyberspace fascineres August af hendes tanker. Han lider under en mere reel ensomhed, hvor han har lettere ved at få venner i den virtuelle end i den virkelige verden. - De er på hver sin måde angste overfor rigtige følelser. Og har måske i virkeligheden aldrig oplevet ægte kærlighed. De føler, at de er blevet løjet for hele livet. At alt er falsk, og derfor flygter de. Frederik Neergaard griber ordene i luften og former dem med hænder og mund. Julie og August mødes og tager til Norge sammen. Her oplever de et strejf af kærligheden. Men kan det få dem til at opgive deres forehavende? - Det handler om at prøve at forstå, hvordan de kommer til selvmordet som svar på deres problemer. At forstå deres udgangspunkt. For måske er den optimale lykke virkelig at hoppe ud over klippekanten? Han slår ud med armene og løfter øjenbrynene. Selvmordstankerne genkender den 30-årige instruktør fra sig selv. Ligesom de fleste andre mennesker. - Jeg tror ikke, der er nogen, der kan sige sig fri fra at have haft tanken. Men der er meget langt fra tanken til handlingen. Og om der er tale om ofre eller stærke mennesker, er op til publikum. Jeg føler ikke, vi kan tillade os at komme med svar. Men vi kan komme med en masse spørgsmål. Han tænker...længe. - Unge mennesker idag har så mange muligheder, at det er næsten umuligt ikke at tabe sig selv. Men måske har alle mulighederne en bagside? Og vi kan spørge os selv: gør vi det godt nok overfor hinanden? Frederik Neergaard kaster spørgsmålet ud i luften. Og her bliver det hængende til forestillingen har premiere torsdag i næste uge.