Dødsboer betaler ældreudflugter

KØBENHAVN:Penge fra dødsboer bidrager til, at et stort antal ensomme ældre københavnere kommer på endagsudflugter og miniferier, som er med til at give dem et netværk og skabe kontakt til andre i samme situation. Det skriver Berlingske Tidende. Alene i år har over 800 ældre været på udflugter og tredages ferier rundt omkring på Sjælland og Fyn for de omkring 800.000 kroner, som Københavns Kommune får ind ved at behandle dødsboer efter ældre, der er døde i eget hjem eller på plejehjem, uden at der er pårørende til at tage sig af begravelsen eller rydning af boet. /ritzau/