Drab

DØDSDØMTE

Tjostolv Moland, 28 år, og Joshua French, 27 år, er efter fire måneder i fængsel i DRCongo ved en militærdomstol blevet dømt til døden. Moland blev fundet skyldig i drab, drabsforsøg og spionage. Retten fastslår, at han skød og dræbte en congolesisk chauffør ved navn Abedi Kasongo. French blev fundet skyldig i medvirken til drab og i spionage. Begge er de dømt skyldig i spionage for den norske regering. Samtidig har domstolen dømt Norge til at betale en erstatning på 300 millioner kroner. De to mænd rejste fra Uganda til DRCongo for at søge arbejde som sikkerhedsvagter. Deres motorcykler brød sammen, og 5. maj lejede de en bil med en congolesisk chauffør, som domstolen mener, de to nordmænd dræbte undervejs. De blev også dømt for drabsforsøg på to medpassagerer, Arajabu og Ayila. Arajabu og Ayila har i retten forklaret, at Moland skød chaufføren og også forsøgte at skyde dem. Nordmændene hævder, at de blev angrebet af en bevæbnet bande og kun slap med livet i behold med nød og næppe. Kilde NTB/Ritzau