Elling

Dødsfald

Karen Sofie Pedersen

Karen Sofie Pedersen

‡Karen Sofie Pedersen, Nørregade 60 K, Sindal, 87 år. Karen Pedersen var født og opvokset på ejendommen Hvedeborn ved Tårs som nummer tre i rækken af seks søskende. Som ung havde hun forskellige pladser på egnen som pige i huset, indtil hun i 1939 blev gift med skomager August Pedersen fra Hvidsted. Parret boede en tid i Rubjerg, men flyttede senere til Lendum, hvor de først sad til leje, men senere købte huset, som blev restaureret fra a til z, og hvor det blev udvidet til også at omfatte værksted og skotøjshandel. Karen blev kasserer i Lendum Sygekasse og flyttede med ved sammenlægningen til Sindal, hvor hun var, til hun blev 67 år. Til transporten til Sindal var det nødvendigt med en bil, og hun erhvervede kørekort som 44-årig. Både Karen og August var ivrige seniordansere og har deltaget i mange stævner rundt omkring. De tilbragte meget af deres fritid i deres sommerhus i Lønstrup, hvor de nød naturen og den friske havluft. Huset dannede også rammen om glade timer, når familie og venner samledes i festligt lag. Karen Pedersen var et aktivt og pertentligt menneske, som satte en ære i, at alt skulle være på plads og i orden. Af helbredsmæssige grunde flyttede Karen og August i 2002 til en lejlighed i Sindal, hvor August døde samme år. Karen Pedersen efterlader sin datter og svigersøn, Sonja og Jack i Elling, to børnebørn, Helle i Frederikshavn og Jesper i Skagen. Desuden efterlader hun oldebørnene Chris, Mads, Louise og Patrick.