Dødsfald

Serritslev 25. august 2007 06:00

Bodil Sørensen, Gyvelvej 12, Serritslev, 56 år. Bodil Sørensen var født i Åsted ved Frederikshavn, og som ung havde hun plads i huset på forskellige gårde. Hun blev i 1973 gift med Kaj Holm Sørensen fra Sterup, og de bosatte sig i Serritslev, hvor de har boet siden. Bodil Sørensen var i en årrække ansat som rengøringsassistent på Psykiatrisk Sygehus i Brønderslev. I hjemmet var hun en god hustru og mor, der passede hjem og familie med stor dygtighed. Haven havde hendes store interesse. Hun brugte megen tid i den og holdt meget af at købe nye planter. Parret holdt meget af at campere rundt om i Danmark, men Silkeborg var deres foretrukne sted. Bodil Sørensen var meget hjælpsom og tænkte altid på andre, inden hun tænkte på sig selv. Gennem sit lange sygdomsforløb bevarede hun kontakten til sine tidligere arbejdskammerater, hvilket glædede hende meget. Det var hende ligeledes en stor glæde, at hun oplevede at få sit første barnebarn. Bodil Sørensen efterlader sin mand og sønnerne Kent og Glen, der begge bor i Brønderslev, samt et barnebarn.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...