Bonderup

Dødsfald

¿ Bertel Lindhard Pedersen, Tjørnevej 3, Fjerritslev. 43 år. Bertel Pedersen var født i Vester Thorup som søn af Bodil og Jørgen Pedersen. Efter 7 år i Vester Thorup skole afsluttede han sin skolegang med 10. kl. på Fjerritslev skole. Han tjente nu på landet en tid, og derefter arbejdede han på en maskinstation. I mange år har han arbejdet på Migatronic i Fjerritslev, og han var en meget pligtopfyldende arbejder, der var vellidt på arbejdspladsen. I 1998 flyttede han sammen med Bettina Jensen fra Bonderup, og de blev gift i 2000. I hjemmet er født to børn. Sofie, der er 4½ år, og Frida, der er 20 måneder. De 2 børn betød meget for Bertel. Han holdt af at beskæftige sig med dem. I foråret 2007 begyndte Bertel at blive syg, og sygdommen udviklede sig hurtigt. Den 24 december sov han stille og roligt ind. Bertel Pedersen efterlader sig hustruen Bettina, døtrene Sofie og Frida og sine forældre og svigerforældre.