Dødsfald

Filip Riisager, provst, Prinsensgade 6, Hjørring, 84 år.

Filip Riisager

Filip Riisager

Filip Riisager var født og opvokset i Horne som den ældste af fire søskende. Det stod tidligt klart for ham, at han ville være præst, og han blev kandidat i teologi fra Aarhus Universitet i 1952. Fra 1959 var Filip Riisager præst i Flade-Gærum, hvor han virkede i 12 år. I mange år var han sognepræst og kapellan i Viborg, Århus og Aalborg stifter og kom i 1971 til Hjørring, hvor han i 1977 blev provst. I slutningen af 1980'erne valgte Filip Riisager at gå på pension, lidt tidligere end normalt, for sammen med sin hustru, Anna, at rejse til Hongkong og virke på Tao Fung Shan, som er et center for religionsstudier, kristen spiritualitet og dialog. Riisager underviste desuden på Det Lutherske Præsteseminar i systematisk teologi. Både før og efter arbejdet i Hongkong var Filip Riisager engageret medlem af den danske afdeling af Buddhistmissionen (det nuværende Areopagos), og i 1988 erhvervede han med udgivelsen af bogen "Lotusblomsten og korset" som 73-årig, den teologiske doktorgrad fra Aarhus Universitet. Det var længe efter, at han karrieremæssigt kunne bruge den til noget. Hans arbejde var alene drevet af hans interesse for sagen. De seneste ti år arbejdede Filip Riisager på sit sidste værk, "Tao-Vindens Bjerg", som netop står for udgivelse. Filip Riisager havde gennem årene en række bestyrelsesposter inden for kirkelige og faglige organisationer. Han efterlader sin hustru, Anna, samt parrets tre børn og svigerbørn, Else og Peter i Vojens, Søren og Helle i Ulstrup og Kirsten og Kim i Gjerlev. Desuden efterlader han børnebørnene Birgitte, Niels, Kristian og Victor.