Dødsfald

Kunst 8. december 2007 05:00
¿ Jørgen Michael Andersen, Tidligere chefredaktør Risskov, er død, 75 år, skriver Berlingske Tidende. Han blev ansat på Aarhuus Stiftstidende i 1960 og havde gennem årene en række poster, blandt andet som kulturredaktør, inden han i 1977 blev chefredaktør. Denne position varetog han indtil han i 1981 sammen med tre kolleger fra avisen stiftede ¿Kommunikationsgruppen¿ i Skolegade i Århus. Jørgen Michael Andersen var aktiv til det sidste og arbejdede ved sin død fortsat på udvalgte opgaver. Jørgen Michael Andersen var et musisk menneske og havde stort lune. Lige så lidt livets materielle goder interesserede ham, lige så optaget var han af litteratur, musik og billedkunst. Sin store interesse for kunst dyrkede han en årrække blandt andet som kunstanmelder på Aarhuus Stiftstidende - og når han slappede af, var det altid i selskab med en god bog, gerne af Thomas Mann, Scott Fitzgerald eller Georg Brandes./ritzau/
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...