EMNER

dødsfald

Karen Margrethe Søgaard

Karen Margrethe Søgaard

‡ Karen Margrethe Søgaard, født Vestergaard, Kayerødsgade, Aalborg, 80 år Karen Margrethe Søgaard var uddannet barneplejerske. Karen fik en barsk start på livet, da hun som baby mistede sin far og som seksårig blev forældreløs. Hun voksede op hos sin bedste, hvor hun fik en god og sund opdragelse under små kår. I 1957 blev hun gift med Harald Buchhave Søgaard, og et rastløs liv begyndte og fem år senere var familien på hele seks personer. Carsten blev født i 1958 i Aalborg, Henrik kom til verden i Dybvad i 1961 og tvillingerne Claus og Dorte blev født året efter i Løgstør. Inden Carsten startede i 1. klasse på Østermarken Skole i Aalborg i 1965, var han flyttet 10 gange sammen med sine forældre. I samme periode nåede Karen og Harald at have et brødudsalg, en tankstation, et depot, en ny kiosk og en autolakerer forretning. I "Zink Zink" fik familien 10 fantastiske år, hvor Harald var inspektør. Islandsgade, gården, og Østre Anlæg blev fantastiske rammer for børnene at vokse op i. Karen Søgaard var det faste støttepunkt og hjemmegående de første mange år. I 1975 flyttede familien til Jyttevej, og da Harald året efter gik egne veje, stod Karen alene med fire teenagebørn. Ingen tvivl om at Karen var meget stolt af sine børn og meget glad for at de alle er kommet godt af sted og er sunde og raske. Da børnene flyttede hjemmefra kom nye opgaver og tog sig kærligt af børnebørnene, som indtil for en måned siden havde overnatning hos farmor. For 25 år siden blev Karen reservemor for Celine i Monaco og sørgede for at hun blev dansktalende. Derefter kom opgaven til Stefan, der mistede sin mor som seksårig. Siden 1976 har Karen Søgaard rejst verden tynd - alene eller sammen med børn eller børnebørn. Hun var en meget sparsommelig kvinde, som levede på en sten og spiste rester hele ugen for at spare op til oplevelser med sine nærmeste. I 2009 fik Karen Søgaard konstateret kræft, der bredte sig. Hun fejrede sin sidste fødselsdag i Frankrig og var tapper. Den sidste tid tilbragte hun på hospice, hvor hun var meget afklaret og ønskede ikke at lide og ville gerne herfra - også her viste hun en unik styrke.